3-15% får skader på forreste korsbånd.

Skade på det forreste korsbånd

Knæene har to systemer (passiv stabilitet og aktiv stabilitet) der sikre optimal funktion i knæene.

Den passive stabilitet i knæene sikres af sideledbåndene, korsbåndet (forreste og bagerste korsbånd) og menisker.

Den aktive stabilitet i knæene sikres af muskulaturen omkring knæene når disse spændes op. 

 

Du har et forreste korsbånd og et bagerste korsbånd i dine knæ.

Mellem 3-15% af alle sportsudøvere får en skade på forreste korsbånd hvert år. Motionister ligger i den lave ende af skalaen, mens professionelle sportsfolk ligger i den høje ende af skalaen. Kvinder er mere udsatte (2-8% højere risiko) i forhold til skader på det forreste korsbånd.

Ifølge sundhed.dk er ca. 90% af alle skader på korsbåndene skader på det forreste korsbånd og ca. 2500 personer får hvert år et nyt korsbånd.   

Typiske årsag til skade på det forreste korsbånd

I 80% af tilfældene opstår skade på det forreste korsbånd uden kropskontakt. Især i sportsgrene hvor hurtige start, stop, retningsskift og landinger.

Har du først fået en skade på dit forreste korsbånd har du en markant større risiko for, at udvikle slidgigt i knæet i en tidlig alder, indenfor 10-15 år efter skaden.

Selvom operation af det forreste korsbånd kan genvinde noget af den passive stabilitet, kan de nerveceller der fortæller hjernen om knæets stilling ikke genvindes i samme grad. Derfor er det nedslående at læse, at kun 65% af personer med en korsbåndsskade vender tilbage til deres tidligere sportsniveau efter operation. Tallet for professionelle sportsudøvere er desværre endnu lavere, nemlig kun 55%.

Hvad kan du så gøre ved det?

Forebyggelse er bedre end genoptræning. Derfor bør forebyggende træning være kernen i alle sportsklubber. Træningen bør bestå af mobilitet og stabilitetstræning, styrke og power træning, samt sportspecifikke øvelser med fokus på at øge de sportsspecifikke færdigheder.

Styrke som for eksempel excentrisk træning af baglåretsmuskler er super vigtig for, at beskytte de forreste korsbånd, da haserne understøtter det forreste korsbånd.

Det siger sig selv at jo bedre form du er, jo mere kan du holde til.

Der skal kun 15 minutters forebyggende træning til!

Flere studier har påvist meget effektive resultater med, at forebygge korsbåndsskader og 15 minutters forebyggende træning som en del af opvarmning har vist sig at kunne reducere forreste korsbåndsskader med 64%. Udfordringen er at få spillere, trænere, klubber og forbund til at udføre træningen. Hvis trænerne har en positiv indstilling, hvis de involverede kan se den præstationsfremmende effekt af programmet, og hvis øvelserne er en del af opvarmningen, ser det ud til at det er nemmere at gennemføre.

KLIK HER FOR AT SE HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG AF MED DIN KORSBÅNDSSKADE

Er din skade alvorlig?

  • Din skade kan være alvorlig hvis du oplever en kraftig overrivning og du efterfølgende ikke er i stand til gå og oplever kraftige smerter.
  • Hvis du efter en time stadigvæk ikke er i stand til at gå.

Hvorfor er det vigtigt af få styr på din skade? 

Mængden af skader hos sportsudøvere er skræmmende.

Ifølge Idrættens Analyseinstitut oplever 21,5 pct. af voksne idrætsudøvere en skade i løbet af et år, hvor det for børnenes vedkommende er knap 20 pct. Flere mænd end kvinder får idrætsskader, mens der derimod blandt børn ikke er den store forskel imellem drenge og piger. Blandt de voksne kommer de fleste personer til skade ved løb, fodbold og styrketræning, hvor det for børn sker i forbindelse med fodbold, håndbold og gymnastik.

Skade - statestik fodbold:

  • 15% af alle skader i fodbold er fibersprængninger.  
  • Op til 20 procent af alle fodboldskader sker i anklen.
  • Indvendige ledbåndsskader forekommer i gennemsnit 1,5-2 gange om året i en fodboldtrup på 25 spillere.
  • Korsbåndsskader forekommer gennemsnitligt én gang om året i en fodboldtrup på 25 spillere. Knæskader tegner sig generelt for op til 20 procent af alle skader.

 

Skade - statestik løb:

  • 65% af alle løbere bliver skadet i løbet af et år.
  • 90% af alle der træner til et marathon bliver skadet.
  • For hver 100 timers løb, sker der 1 skade.
  • Den gennemsnitlige løber mister 5-10% af træning grundet skader.
  • 50% af skaderne er gamle skader det bryder op igen.

 

Skade - statestik golf:

  • 40% af alle motionsgolfspillere bliver skadet i løbet af et år.
  • Størstedelen af disse skader skyldes overbelastning.
  • Cirka halvdelen af golfskader sker i lænden.
  • Dernæst følger skader i albue og skuldre.
  • 50% af skaderne er gamle skader der bryder op igen.

 

Skade - statestik håndbold:

  • 15% af alle skader i håndbold er bruskskader.
  • Især kvinder er i risikozonen for at få korsbåndsskader i håndbold.   
  • 11.000 håndboldskader om året (kun dem der kommer på skadestuen).
  • Skader på knæleddets korsbånd og større skulderskader er de mest frygtede af ledskaderne hos håndboldspillere.
  • I skulderleddet er det især skader hvor skulderen går af led og overrivninger af rotator cuff musklerne der er det mest alvorlige skader.

 

Er du i balance?

  • De fleste sportsudøvere ved mere om Endomondo, pulsure og løbesko end de ved om deres egen krop.
  • Ubalance i din præstationspyramide.

Hvis problemet ikke tages alvorligt kan det gøre at du misser 5-10% eller mere af din træning. Du risikerer at skaden vil følge dig gennem din sportskarriere, fordi op til 50% af skader er skader der bryder op igen.

De 4 genoptræningsfaser

Når du skal planlægge og udføre din genoptræning med en problematik er det vigtigt du forstår hvordan påvirkningen af forskellige aktiviteter/stillinger belaster dit skadede område. På den måde kan du nemmere lave en målsætning og en tidsplan for din genoptræning. Du kan bruge en tidsfaktor som rettesnor for hvornår du kan gå fra den ene fase til den anden, men det er faktisk vigtigere at bruge funktionelle mål som testredskaber for hvor du er i de forskellige faser.

De 4 primære genoptræningsfaser for skader består af:

#1 fase: Stop ulykken, beskyt og genopheling.

#2: fase: Genvinde bevægelighed, stabilitet og styrke.

#3 fase: Vende tilbage til dagligdagsfunktioner/integrere funktionel tilpasning.

#4 fase: Sports-specifik genoptræning.

Er du klar til sport, dit job, din hverdag?
Ved at teste dig selv har du muligheden for at finde dine styrker og svagheder. Når du har fundet dine styrker og svagheder kan du skabe overblik over din nuværende fysiske status. Med et godt overblik kan du lave køreplan for en bedre version af dig selv. En version der selv kan genoptræne skader, undgå skader i fremtiden og præstere bedre i alt hvad du gør.

Er din præstionspyramide i balance?

Se vores video om præstationspyramiden her - KLIK HER

Før du starter på et hvert træningsprogram bør du sætte dig grundigt ind i præstationspyramiden og hvordan din fysik kan placeres i præstationspyramiden. Målet med Juviva Fysio er, at hjælpe dig med at præstere bedre i hverdagen og livet uden begrænsninger og smerter.

Præstationspyramiden kan deles op i tre niveauer, som illustreret ovenover. Hvis du har en balanceret præstationspyramide, vil du ikke kun præstere bedre, men du er også i mindre risiko for at få skader.

Præstationspyramiden fortæller os, at fundamentet for al menneskelige præstationer er "funktionelle bevægelser”, hvilket vil sige, at du bør have optimal mobilitet (bevægelighed) og stabilitet (balance) i alle bevægelser.

Forestil dig at du skal bygge et hus. Fundamentet er vigtigt for, at huset kan bære sin eget vægt og at det kan modstå tidens tand. Du vil sandsynligvis ikke bygge et kæmpe hus på et ustabilt underlag, såsom sand. 

Så hvad er næste skridt?
Hos Juviva Online Fysioterapi er vi klar til at hjælpe, inspirere, undervise og guide dig hele vejen til en bedre version af dig selv.

KLIK HER FOR AT SE HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG AF MED DIN KORSBÅNDSSKADE

Vi ses på den anden side ;)

Quizzes!

Her finder du sjove og spændende quizzer om sport, skader og andet godt.

Klik her
Close

50% Fuldført

Kan du lide vores blogindlæg og vil du gerne have de nyeste opdateringer, så tilmeld dig her.

Du kan booke din GRATIS telefoniske konsultation på næste side ;)