JUVIVA ONLINE FYSIOTERAPI

Ring +45 22 89 50 01 Log på

Smerter - livets følgesvend

Den dag du vågner uden smerter, da er du død.

Den primære bekymring

Patienten kommer ind ad døren. Det er tydeligt at hun er i smerte.

Sådan starter det typiske møde med en patient. Enten online eller på klinikken.

Smerterne er som regel den primære bekymring. I anden række kommer den manglende funktion der plejer at følge med smerter. Men smerterne har patienternes fulde opmærksomhed.

Grundregler for håndtering af smerter

Før du kan gøre noget ved smerter er det vigtigt, at have en grundviden og nogle grundregler omkring smerter og hvad smerter er for en størrelse.

Mange ting har indflydelse på den oplevede smerte

  1. Du kender det sikkert...du kommer ind fra haven og opdager at du bløder fra den ene finger! Men du kan ikke huske at du har skadet den.
  2. Du ser en komme til skade på youtube og du mærker selv hvor ondt det gør. 

Det er vigtigt, at vide at oplevelsen af smerter involverer vores følelsesmæssige tilstand og vores kognitive reaktion på smerterne.  

Vævsskade uden smerte

Der findes en masse eksempler på folk med vævsskader, men som ikke oplever smerter. 

Følgende undersøgelser er undersøgelser foretaget på personer uden smerter i de pågældende led:

Ryggen: 52% af de personer uden rygsmerter have mindst en udposende diskusskive eller en anden form for skævhed. (kilde)   

Hofter: Bland smertefri hockeyspillere, fandt man at 70% havde hofter der afveg fra standarden og 54% havde labrum skader. (Kilde).

Knæene: 66% af personer med smertefrie knæ i alderen mellem 20-66 år, viste tegn på abnormaliteter i mindst 3 ud af 4 steder i knæet. (Kilde). 

Skulder: Undersøgelser har vist at personer uden skuldersmerter i 23% havde tegn på en skulderskade.(Kilde).

Og vi kunne blive ved. Degenerative forandringer (slidgigt, aldersrelaterede forandringer...kært barn har mange navne), i ryg, skuldre, knæ og så videreer en normal og forventelig del af livet.

Smerter...en ond spiral

Den nemmeste måde at forstå smerter på er ved, at tænke på smerter som en bilalarm eller en husalarm. Kroppens alarmsystem er sat op til at registrere fare og signalere til ejeren, hvis der er brug for aktivering af forsvarssystemerne. 

Hvor sensitivt alarmsystemet er og hvor kraftigt det skal reagere afhænger i høj grad af omstændighederne. 

Hjernen

Hjernen indsamler information fra kroppen, analyserer informationerne og skaber baseret på informationerne handling. 

3 typer af smertesensorer

 Der findes 3 typer af smertesensorer.

  • Mekaniske sensorer.
  • Temperatur sensorer.
  • Kemiske sensorer.

De mekaniske sensorers opgaver er at holde øje med/registrere kraftpåvirkninger på kroppen i form af pres, tryk, træk og så videre. 

Temperatur sensorernes opgaver er at registere ændringer i temperaturen, både kulde og varme. 

Kemiske sensorer har til opgave at registere kemiske forandringer udenfor og indenfor i din krop, som for eksempel pollen i luften eller inflammation i et sår. 

Forskellige typer af smerter

Akutte smerter - Smerter der er opstået fornyeligt, indenfor de sidste 7 dage. Skyldes primært inflammation. Første fase af helingsprocessen. 

Sub-akutte smerter - Smerter der har varet mellem 7 dage og 7 uger. Denne fase er overgangen mellem inflammationsfasen og den mekaniske fase. 

Kroniske smerter - Smerter der har varet længere end 7 uger. Disse smerter kan være mekaniske og/eller kemiske.   

Kronisk smertertilstand - Smerter i unormal lang tid. Typisk er det ikke-mekaniske faktorer der vedligeholder smerterne, såsom frygt, angst, jobsituation, familiesituation osv. 

Kemisk eller inflammatoriske smerter - Smerter forårsaget af inflammation udskilt af skadet væv.

Mekaniske smerter - Smerter forårsaget af fejlstilling i led, arvæv eller muskelskade.

Konstante smerter - Du har ikke 5 minutters hvile om dagen grundet dine smerter.

Intermitterende smerter - Beskriver smerter der kommer og går afhængig af belastning og/eller døgnrytme. 

Smerteoplevelse er en utrolig kompleks sag. Smerter er så meget mere end årsag og effekt. Smerter kan påvirke os på tre niveauer; biologisk, socialt og psykisk. Held og lykke med at skille det ad.

Ved at forstå smerter og smertemekanismer, kan vi bedre rumme og leve med de smerter vi skal leve med og få styr på de smerter vi kan få styr på.

Det er vigtigt, at se smerter mere som en beskyttelsesmekanisme frem for tegn på vævsskade og fare.

Hvis du vil lære mere om smerter og deres indvirkning på din dagligdag - så se mere på www.juviva.com

 

 

 

2 ud af 3 kontoransatte oplever smerter på daglig basis!

HAR DU BRUG FOR HJÆLP? KLIK HER
Close

50% Fuldført

Kan du lide vores blogindlæg og vil du gerne have de nyeste opdateringer, så tilmeld dig her.

Du kan booke din GRATIS telefoniske konsultation på næste side ;)