19% får lyskeskader

Lyskeskader udgør op til 19% af alle skader i sportsgrene der involverer mange accelerationer og decelerationer samt retningsskift.

Smerter og ondt i lysken er ubehag i dette område. Smerten resulterer typisk fra en skade forårsaget af fysisk aktivitet, såsom fodbold eller løb. Fibersprængninger i musklerne i lysken er en af de mest almindelige skader blandt sportsudøvere. Lyskesmerter er et almindeligt symptom og kan ske for enhver.

Den mest almindelige årsag til lyskesmerter stammer fra muskler, ledbånd eller sener i lysken. Denne type skade opstår oftest hos sportsfolk.

LÆR MERE OM VORES 4 UGERS GENOPTRÆNING/TRÆNINGSPROGRAM FOR LYSKESMERTER

Hofte og bækkenområdet er et stærkt og stabilt område - kroppens anker - et område som sjældent udsættes for brud og fejlstillinger. Men grundet de mange muskler og ledbånd, som krydser området ses der tit overbelastninger af disse i sportsgrene med store eller mange belastninger på hofte/lyske området.  

Typiske årsager til lyskesmerter:

Når en skade først opstår i dette område er konsekvensen ofte meget invaliderende for sporstudøveren grundet områdets vigtige funktion i enhver aktivitet der involverer dynamiske bevægelser. 

Diagnosticeringen af skader i hofte/lyskeområdet plejer, at være ligetil, men genoptræningen kan være mere kompliceret, da området er så stor del af enhver sportslig bevægelse. 

Genoptræning af området kræver struktur og tålmodighed af sportsudøveren og desværre ses ofte tilbagevendende skader i området.  

 LÆR MERE OM VORES 4 UGERS GENOPTRÆNING/TRÆNINGSPROGRAM FOR LYSKESMERTER

 

Anatomi - Hofte, bækken, lyskeområdet - Set forfra og bagfra

Knogler og led, der er 3 knogler der former hofte og lyskeområdet. 1) hoftebenet, 2) korsbenet, og lårbenet. 

Hofteleddet består af hofte-skålen, som danner led med bækkenbenet og lårbenets hoftekugle (lårbenshovedet). Både hofteskålen og hofte-kuglen er beklædt med brusk, som sikrer, at bevægelserne foregår med mindst mulig modstand.Nedenfor findes lårbenshalsen. Ledfladerne er beklædt med en tyk bruskbeklædning, som nedsætter belastningen på ledfladerne. Omkring leddet er der en tyk og stærk ledkapsel, samt flere stærke ledbånd samt en kraftig muskulatur. Hovedparten af ledhovedet ligger godt beskyttet inde i ledskålen. På kanten af ledskålen sidder ledlæben som en slags "pakning", som er med til at styre ledkuglens bevægelse og skabe et "undertryk" i leddet.

Fra korsbenet løber der nerver til musklerne omkring bækkenet, samt ned i benene. Korsbenet danner sammen med hoftebenet, ledfladerne der kaldes Sacroiliacaleddene. 

Igennem bækkenet løber de store blodårer (arterier) der forsyner benenes muskler og strukturer med ilt, nærings-stoffer og vener der leder blodet tilbage med affalds-stoffer og afiltet blod.

 

Muskler og nerver, Hofte og bækkenområdet er et område med adskillige muskel/senevedhæftninger. De fleste muskler fra kropsstammen og lår hæfter på bækkenet. ALLE de større paraspinale muskler (musklerne der løber på hverside af ryggen og støtter ryggen) og ALLE mavemusklerne udspringer fra bækken/hofteområdet. 

ALLE ballens muskler og øvre hofte, alle baglårets muskler og nogle af lårforsidens muskler hæfter på bækkenet.

Hoftebøjerne (iliopsoas) bøjer lårbenet op mod brystkassen. Den modsat rettede bevægelse (at føre benet bagud) styres af den store ballemuskel (gluteus maximus). 

Hofteudadføring styres af abduktorgruppen (tensor fascia latae, gluteus minimus og gluteus medius). 

Hofteindadføring styres af adduktorgruppen (adductor longus, adductor magnus og pectineus). 

De to primærer nerver i området er Iscias nerven og femuralis nerven. 

Forebyggelse af hofte, bækken og lyskeskader

Akutte skader i hofte, bækken og lyskeområdet skyldes ofte manglende mobilitet, styrke, samt manglende opvarming for aktiviteter. Skader forårsaget af muskelsene svagheder kan mindske via styrketræning og mobilitetstræning. 

Overbelastningsskader i hofte , bækken og lyskeområdet kan mindskes ved, at følge et langsomt progressivt træningsprogram og ikke at gøre for meget, for hurtigt, for længe. 

Genoptræning af hofte, bækken og lyskeskader

Genoptræningsprogrammer skal hjælpe med følgende:

  1. Fremme blodgennemstrømning til området, hvilket fremmer helingsprocessen.

  2. Reducere stivhed i leddet forårsaget af immobilitet. 

  3. Forebygge atrofi og stramhed i musklerne fra inaktivitet. 

 Genoptræning bør sættes i gang så hurtigt som muligt for, at forebygge tab af mobilitet og styrke.   

Længere tids inaktivitet efter en skade fører til yderligere nedsat mobilitet, tab af muskelmasse og manglende blodcirkulation. 

Jo længere tids pause under en skade VIL føre til længere tid væk fra din sport. 

Du bør komme igang med genoptræning allerede efter de første 48 timer, gerne de første 24 timer. 

LÆR MERE OM VORES 4 UGERS GENOPTRÆNING/TRÆNINGSPROGRAM FOR LYSKESMERTER 

 

Overvægt - Statestik:

  • I Danmark er ca. 51% af den voksne befolkning overvægtige eller svært overvægtige.
  • 17% svært overvægtige.
  • Betydelig stigning siden 1950.
  • Overvægt er en hormonel ubalance og ikke en kalorieubalance.
  • Sukkersyge type 2 er en alvorlig følgesygdom som følge af fedme.

Skade - statestik fodbold:

  • 15% af alle skader i fodbold er fibersprængninger.  
  • Op til 20 procent af alle fodboldskader sker i anklen.
  • Indvendige ledbåndsskader forekommer i gennemsnit 1,5-2 gange om året i en fodboldtrup på 25 spillere.
  • Korsbåndsskader forekommer gennemsnitligt én gang om året i en fodboldtrup på 25 spillere. Knæskader tegner sig generelt for op til 20 procent af alle skader. 

Skade - statestik løb:

  • 65% af alle løbere bliver skadet i løbet af et år.
  • 90% af alle der træner til et marathon bliver skadet.
  • For hver 100 timers løb, sker der 1 skade.
  • Den gennemsnitlige løber mister 5-10% af træning grundet skader.
  • 50% af skaderne er gamle skader det bryder op igen.

Skade - statestik golf:

  • 40% af alle motionsgolfspillere bliver skadet i løbet af et år.
  • Størstedelen af disse skader skyldes overbelastning.
  • Cirka halvdelen af golfskader sker i lænden.
  • Dernæst følger skader i albue og skuldre.
  • 50% af skaderne er gamle skader der bryder op igen.

Skade - statestik håndbold:

  • 15% af alle skader i håndbold er bruskskader.
  • Især kvinder er i risikozonen for at få korsbåndsskader i håndbold.   
  • 11.000 håndboldskader om året (kun dem der kommer på skadestuen).
  • Skader på knæleddets korsbånd og større skulderskader er de mest frygtede af ledskaderne hos håndboldspillere.
  • I skulderleddet er det især skader hvor skulderen går af led og overrivninger af rotator cuff musklerne der er det mest alvorlige skader.

Er du i balance?

  • De fleste sportsudøvere ved mere om Endomondo, pulsure og løbesko end de ved om deres egen krop.
  • Ubalance i din præstationspyramide.

Hvis problemet ikke tages alvorligt kan det gøre at du misser 5-10% eller mere af din træning. Du risikerer at skaden vil følge dig gennem din sportskarriere, fordi op til 50% af skader er skader der bryder op igen.

De 4 genoptræningsfaser

Når du skal planlægge og udføre din genoptræning med en problematik er det vigtigt du forstår hvordan påvirkningen af forskellige aktiviteter/stillinger belaster dit skadede område. På den måde kan du nemmere lave en målsætning og en tidsplan for din genoptræning. Du kan bruge en tidsfaktor som rettesnor for hvornår du kan gå fra den ene fase til den anden, men det er faktisk vigtigere at bruge funktionelle mål som testredskaber for hvor du er i de forskellige faser.

De 4 primære genoptræningsfaser for skader består af:

#1 fase: Stop ulykken, beskyt opheling.

#2 fase: Genvinde bevægelighed, stabilitet og styrke.

#3 fase: Vende tilbage til dagligdagsfunktioner/integrere funktionel tilpasning.

#4 fase: Sports-specifik genoptræning.

Er du klar til sport, dit job, din hverdag?
Ved at teste dig selv har du muligheden for at finde dine styrker og svagheder. Når du har fundet dine styrker og svagheder kan du skabe overblik over din nuværende fysiske status. Med et godt overblik kan du lave køreplan for en bedre version af dig selv. En version der selv kan genoptræne skader, undgå skader i fremtiden og præstere bedre i alt hvad du gør.

Er din præstionspyramide i balance?

Se vores video om præstationspyramiden her - KLIK HER

Før du starter på et hvert træningsprogram bør du sætte dig grundigt ind i præstationspyramiden og hvordan din fysik kan placeres i præstationspyramiden. Målet med Juviva Fysio er, at hjælpe dig med at præstere bedre i hverdagen og livet uden begrænsninger og smerter.

Præstationspyramiden kan deles op i tre niveauer, som illustreret ovenover. Hvis du har en balanceret præstationspyramide, vil du ikke kun præstere bedre, men du er også i mindre risiko for at få skader.

Præstationspyramiden fortæller os, at fundamentet for al menneskelige præstationer er "funktionelle bevægelser”, hvilket vil sige, at du bør have optimal mobilitet (bevægelighed) og stabilitet (balance) i alle bevægelser.

Forestil dig at du skal bygge et hus. Fundamentet er vigtigt for, at huset kan bære sin eget vægt og at det kan modstå tidens tand. Du vil sandsynligvis ikke bygge et kæmpe hus på et ustabilt underlag, såsom sand. 

Så hvad er næste skridt?
Hos Juviva Online Fysioterapi er vi klar til at hjælpe, inspirere, undervise og guide dig hele vejen til en bedre version af dig selv.

KLIK HER HVIS VI SKAL HJÆLPE DIG MED DINE LYSKESMERTER

Vi ses på den anden side ;)

 

Quizzes!

Her finder du sjove og spændende quizzer om sport, skader og andet godt.

Klik her
Close

50% Fuldført

Kan du lide vores blogindlæg og vil du gerne have de nyeste opdateringer, så tilmeld dig her.

Du kan booke din GRATIS telefoniske konsultation på næste side ;)